Sidebar
Menu

Et hundeliv - må være et liv uden hund!

IMG_0003+
skrevet af Jill Wunsch
wunschjill@gmail.com

Der har altid været hunde i mit liv. Jeg er opvokset med Newfoundlændere, har siden haft fem Schæfere og har i dag Sofus på et år, en Coton de Tulear og Nicklas på fire år, en Irish softcoated Wheaten Terrier. Mine hunde er så gode på mange områder. Blandt andet har de en god lugtesans, de kan lugte bare jeg tager en gulerod frem. Begge racer er kendt for at være meget kærlige, vakse og gode rottebekæmpere.
 
Begge mine hunde er også 
meget vagtsomme, men de har lige som fordelt arbejdsopgaven i mellem dem. Når de er indendørs, tager Nicklas sig af at gø af alle fremmede mennesker og hunde, der bevæger sig udenfor. Når de er ude i haven, er det Sofus der sørger for at gø af alt der bevæger sig udenfor matriklen. Dette er dog ikke altid synligt for det menneskelige øje?  Hvad der bevæger sig inden for hjemmets fire vægge, er åbenbart ikke deres ansvar.
 
Her i midten af marts 2018 var Lolland ved at gå over sine bredder og kloaksystemet kunne slet ikke følge med. Hundene ligger som regel lige i nærheden af mig når jeg ser TV, det er så hyggeligt og det gjorde de også denne omtalte aften. Da jeg vil i seng går jeg ud og tænder lyset på toilettet (dørene mellem stue og toilet havde stået åbne hele aften). Da lyset bliver tændt, springer der en stor fed rotte rundt, for at finde et sted at gemme sig. Jeg får lukket døren i en fart. Jeg har nogle gange i Coton gruppen læst om stolte hunde og stolte hundeejere, hvor hunden har fået nakket en rotte. Men jeg er en lige så stor kylling som mine hunde, så jeg turde ikke sende mine hunde ud til den, hvis det endte med at det var den der fik bidt dem i stedet. Nicklas holder sig i god afstand og lægger sig på måtten ved hoveddøren, Sofus er blevet nysgerrig og sniffer voldsomt til badeværelsesdøren. Man siger at rotter er mere bange for os end vi er for dem, men hvis den rotte havde kendt min angst, burde den have været død på stedet! Udover at jeg græder i fortvivlelse, Googler jeg også efter noget døgnservice for skadedyrsbekæmpelse. Men det kræver at man bor på sjælland og ikke på Lolland. 
 
Efter at have tjekket nogle gange, 
meget forsigtigt, i løbet af de næste par timer at rotten stadig er der, ifører jeg mig til sidst langskaftede gummistøvler, lang jakke, tyk hue og tykke vanter og stokken til at tage loftslemmen ned. Hundene er lukket af vejen og hoveddøren er på vid gab, og så går rottefængeren i mig i gang, nu skal den UD. Gudskelov var den da væk, kommet ud samme vej som den kom ind, via vandlåsen i toilettet.   
 
Nu er spørgsmålet så, er moralen i historien at man skal huske at lukke sæde og låg til toilettet, eller - skal man anskaffe sig hund nr. 3 til at være vagtsom over for alt der bevæger sig indendørs?

Menu